top of page

TV2.dk: Dansk kunstner nægtet at udstille nøgne kvinder: Nu politianmelder hun busbryster


Du passerer et billede af en nøgen kvinde. Du kan se hendes bryster. Hendes numse. Hendes vagina.

Føler du dig krænket?

Læs også: Movia fjerner numser fra bagenden af fem busser

Den danske fotokunstner Mathilde Grafström tager billeder af nøgne, naturlige kvinder, og Københavns Politi har nægtet hende at udstille sine fotografier på Nytorv i inde København. Billederne er nemlig ”blufærdighedskrænkende”, lyder begrundelsen.

- Det er fuldstændig forkasteligt. Total undertrykkelse af min kunst. Jeg forstår ikke, at mine billeder kan være krænkende. De viser ikke noget, man ikke ser, når man skifter tøj i svømmehallen, siger Mathilde Grafström til TV 2.

Læs også: Dansk Kvindesamfund raser over Movias nye stripper-reklame

Se alle billeder fra udstillingen Female Beauty nederst i artiklen.

'Skadeligt for børn' Fotokunstneren har klaget over politiets afgørelse og håber, at de vil tage hendes klage til efterretning. Der er nemlig ikke noget galt i nøgne kvindekroppe, mener Mathilde Grafström.

Læs også: Jysk vrede: Bryster på busserne er skadelige

- Jeg tager mine billeder for at vise unge kvinder, at de er smukkere, end de går og tror. Jeg viser kvinden, at hun er smuk, og på den måde kan jeg hjælpe hende med at acceptere sig selv, siger hun.

Mathilde Grafström har tidligere udstillet blandt andet i DGI-byen i København, og hun oplever ofte, at danskere klager over hendes kunst.

- Jeg har fået at vide, at mine billeder skulle være skadelige for børn at se på. Jeg ser selv mine billeder som uskyldige, siger hun og forklarer, at billederne også har været udsat for hærværk og blevet smidt i Københavns Havn.

Mathilde Grafström forstår ikke, at folk kan finde hendes kunst krænkende. Foto: Enrique Turesson Da Costa Maya

Politianmelder andet brystbillede Udover at klage til politiet har fotokunstneren nu indgivet en politianmeldelse mod et andet brystbillede. De anmeldte bryster har turneret København rundt som busreklame for privathospitalet Nygart, men det er ikke i orden, mener Mathilde Grafström.

For hvis hendes kunst ikke må ses af offentligheden, så må brystreklamen heller ikke.

- Deres reklame overtræder rent faktisk den paragraf, som har stoppet mig (red. blufærdighedskrænkelse). Reklamen seksualiserer kvinder og opfordrer til plastikoperationer, siger Mathilde Grafström og tilføjer:

- Nygarts bryster er plastik. Mine billeder har æstetisk udtryk. Det er chokerende, at mine billeder er blufærdighedskrænkende, mens reklamen ikke er.

Omdiskuterede busbryster Nygarts busreklame, hvor et par nøgne bryster vises frem med teksten ’Nye bryster’, har tidligere været heftigt diskuteret: For var det blufærdighedskrænkende?

Forbrugerombudsmanden og Sundhedsstyrelsen har accepteret reklamen, og Nygart ser heller ikke problemet.

- Vi er i dag et af de sidste frirum i verden for nøgenhed, og jeg mener det er vigtigt at holde fast i, at det for eksempel stadig er lovligt at amme i det offentlige rum og nøgenbade, udtaler indehaver Jesper Nygart i en pressemeddelelse.


Featured Posts
Recent Posts
Archive
Search By Tags
No tags yet.
Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page