Det kvindelige skønhedsprojekt
Kroppen er seksuel, ånden er kærlig
Der er kun disse to kræfter i os. Det er alt, hvad vi er. Sex og bevidsthed: Det er essensen af vores liv.
Men vi er ikke bevidste. Og vi er ikke seksuelle. Og vi er bestemt ikke bevidste om vores seksualitet. I stedet er vi mentale, fortabt i vores sind. Vi lever, ubevidste om vores egen natur og uden dyb accept af vores krop og vores seksualitet. Dette er vores tragedie. Al lidelse kommer heraf.
De fleste fysiske og psykiske sygdomme kommer heraf. Men vi kan udvikle os. Vi kan vågne op, vi kan blive bevidste mennesker. Vi kan øve os i at acceptere os selv, som vi er, med en kærlig ånd og en seksuel krop.
Når krop og ånd mødes, når seksualiteten bliver bevidst, bliver vi hele mennesker med hjerte. Seksualitet er vores grundlæggende drivkraft og kærlighed er vores kompas.
Uden seksualitet bliver vi grå, mørke, sorte... Uden kærlighed og selvindsigt bliver vi hensynsløse, egoistiske, ja, direkte brutale og afstumpet.
Kvinden har en særlig udfordring, fordi hendes krop er i centrum for både hendes egen og hendes partners opmærksomhed. Hvor manden ofte har problemer med sindet, føler de fleste kvinder, at deres krop ikke er ok, som den er; slet ikke smuk og dejlig.
Den kvindelige krop er det mest hadede objekt i verden.
Mænd elsker kvinder.
Kvinder elsker at blive elsket.
Dette er essensen af maskulin og feminin seksualitet.
Jeg ønsker for alle kvinder i verden, at det lykkes dem at elske deres egen krop og acceptere deres egen seksualitet. Det er dette ønske, der har motiveret mig til at lave dette projekt.